Review of Danish book by Carina Evytt, published by Tellerup

​

Anmeldelse af Fucking Trans af Carina Evytt

Udgivet af Forlaget Tellerup, 2021

Omslag af Danielle Finster

 

 

Denne roman vil jeg kategorisere som en psykologisk thriller med hovedvægten på det psykologiske aspekt. Bogen giver en dyb og grunding indsigt i den sekstenåriges sind, følelser og forvirringer, mens der er intriger og lidt krimi i kanten. Det er ikke en nem bog at læse, og jeg tvivler på, at forfatteren havde for øje at skrive en bog for at underholde, da Carina Evytt skrev denne.

 

Hovedpersonen er en sekstenårig transkønnet pige, og læser bliver introduceret, da hun stadig lever som Marius. Hun identificerer sig kort efter som Vivi, og her begynder den ruchebane af psykologi, som får mig til at kategorisere bogen som en psykologisk thriller. Bogen er skrevet i første person fortæller, hvilket trækker læser helt ind under huden på hovedpersonen.

 

Målgruppen synes at være cis (mennesker som identificerer sig med sit fødte køn) og måske unge transkønnede, som stadig ikke helt kan finde rundt i alle de nye udtryk, og hvad fremtiden måske har at byde på som især kvinde.

 

Jeg er selv transkønnet mand, og jeg genkendte utroligt mange tankemønstre og personlige udfordringer. Så mange, faktisk, at minder, som jeg lykkeligt har glemt alt om, kom tilbage. Bogen gav mig derfor mulighed for at reflektere over min fortid samt den rejse, jeg har været på ind til nu, hvor jeg har været på hormoner i over 3 år og ikke længere bliver fejlkønnet i offentlighed. Kun de, som har kendt mig i over 10 år kan stadig komme til det, men de gør det ikke af ondskab. Dead-naming (at bruge en transkønnets gamle navn) forsvinder ikke sådan lige, og der er adskillige faldgruber, hvor jeg endda selv skal tænke tingene igennem, før jeg fortæller folk noget om min fortid. Det hører med til rejsen. Jeg kan endda komme til at fejlkønne mig selv, når jeg omtaler min far som morfar overfor min søn! Han er jo farfar, nu.

 

Det er helt sikkert, at der er stor forskel på at være transkønnet mand og transkønnet kvinde. Hvor meget vi end gerne vil bryste os af et samfund med ligestilling, så genkender jeg det modsatte på min rejse end hvad teenageren i bogen oplever, men jeg kender transkvinder, som fortæller lignende oplevelser af samfundet, som Carina Evytt giver indsigt i ved at fortælle denne historie.

 

Personligt synes jeg det er fedt, at en CIS tør tage emnet op og endda formår at skrive en roman, som giver så stort ekko i mit liv og oplevelse af at være transkønnet. Tak for repræsentationen! Det er tydeligt, at Carina Evytt har gjort sig en del research, tale med, lyttet til og taget sig tid til at forstå mange af de forvirrende tanker og følelser, nogle af os har. Jeg skriver nogle, for der er selvfølgelig transkønnede, som ikke oplever verden som mig og Vivi. Vi er også individer. Nogle møder forståelse og opbakning. Andre vælger at blive hele og går derfor en fremtid i møde alene.

 

Jeg har set at romanen har fået en ret hård medfart, hvorfor jeg valgte at læse og anmelde den. Jeg er selv forfatter. Jeg skriver LGBT, men jeg skriver ikke transkønnede hovedpersoner, for det er for ”tæt på” for mig. Jeg er ikke klar til at reflektere over visse aspekter, men jeg er positivt overrasket over, hvordan problematikkerne i denne roman har hjulpet mig til indsigt i min egen transkønnethed.

 

Jeg håber, at cis læsere vil holde op med at være fornærmede på transkønnedes vegne over denne bog og læse den for hvad den er: En god historie med en transkønnet hovedperson, som oplever hvad jeg og mange andre har. Endda den hårde scene… At læse debatterne fik mig faktisk til at føle mig som et biologisk offer, som skal overbeskyttes af majoriteten. Jeg følte mig … reduceret som menneske, hvilket jeg tvivler på var folks hensigt, da de trådte frem og kritiserede bogen.

 

For mig er denne bog en genlæser, da jeg fandt den både troværdig men hård, sød, provokerende og opmuntrende. Alle disse tillægsord til sammen udgør i min optik god litteratur, og jeg håber på at en genlæsning vil yde mere stof til eftertanke, for min udvikling som individ er ikke færdig, bare fordi jeg nu har været på hormoner længe nok til, at ingen ser kvinden, jeg blev født som.